Virksomheders ejerformer
Hæftelsesform:
Hvordan hæfter ejerne for virksomhedens gæld?
- Stor betydning hvis virksomheden kommer i økonomiske vanskeligheder.
- Afgørende for hvor mange penge kreditorer og investorer risikerer at tabe.
Enkeltmandsvirksomhed
Der er kun én ejer, som hæfter personligt for hele virksomhedens gæld.
Personlig hæftelse
Indestår ejeren for betalingen af virksomhedens gæld med hele sin formue.
Hvis virksomheden går konkurs, er ejeren forpligtet til at betale gælden
Først anvendes de penge man kan hente i virksomheden, og hvis det ikke er nok → ejerens private ejendele (privatbolig, bil, kunst, møbler osv.)
Fordele
- Nemt at starte (ikke så mange formelle krav ved etableringen)
- Hurtigere beslutninger: Ejeren kan selv træffe beslutningerne i virksomheden uden at skulle drøfte dem med andre
- Den personlige hæftelse gør det relativt let at optage nye lån
- Virksomhedens årsrapport skal ikke offentliggøres (konkurrenterne får ikke indsigt i virksomhedens økonomi)
Ulemper
- Ejeren hæfter personligt med hele sin formue
- Ejeren skal selv skaffe den nødvendige egenkapital i virksomheden
- Virksomheden er afhængig af én person (ejeren)
- Der er kun ejerens viden og kompetencer at trække på (virksomheden kan være sårbar, hvis ejeren er fraværende)
Interessentskab (I/S)
- Har 2 eller flere ejere (Interessenter)
- Disse interessenter hæfter alle personligt og solidarisk for virksomhedens gæld (hæfter med alt hvad de ejer – også privat formue.
- At hæfte solidarisk: Hver enkelt ejer er forpligtet til at betale hele virksomhedens gæld.
- Kreditorerne kan forsøge at hente alle deres penge hos en hvilken som helst af ejerne (interessenterne) uden at tage hensyn til, at der er flere ejere.
- Den interessent, som har betalt hele gælden, må herefter se om de Øvrige interessenter har mulighed for at betale deres andel af gælden.
Interessentskabskontrakt
- Da der er flere ejere → vigtigt at ejerne indbyrdes har aftalt, hvordan de vil forholde sig til forskellige væsentlige forhold i virksomheden → interessentskabskontrakt
- Indeholder som regel:
- Hvor meget skal interessenterne hver indskyde i virksomheden?
- Hvor meget skal interessenterne hver især arbejde i virksomheden?
- Hvordan skal et overskud eller underskud fordeles mellem interessenterne?
- Hvilke ansvarsområder skal de enkelte interessenter have?
- Hvad skal der ske, hvis en interessent ønsker at udtræde af virksomheden?
Fordele
- Det er nemt at starte et interessent- skab, da der ikke er mange formelle krav ved etableringen.
- Der kan skaffes en større egenkapital i virksomheden, da der er flere ejere om at indskyde kapital i virksomheden.
- Det er forholdsvis let at optage nye lån på grund af den personlige hæftelse.
- Virksomheden er ikke kun afhængig af én person.
- Flere ejere giver mulighed for at trække på flere personers ekspertise. Virksomhedens årsrapport skal ikke offentliggøres, og dermed undgår virksomheden at fx konkurrenterne får indsigt i virksomhedens økonomi.
Ulemper
- Interessenterne hæfter personligt og solidarisk.
- Flere personer skal dele overskuddet. Der kan opstå problemer, hvis interessenterne ikke kan blive enige.
Kapitalselskaber
Aktieselskab (A/S) eller et Anpartsselskab (ApS)
Ejerne: Kapitalejere Hæftelse: Ejere hæfter kun med selskabets egenkapital. (Begrænser økonomiske risiko) Egenkapital: Består af indskuddet fra kapitalejerne.
Ulempe: Dem som har lånt kapitalselskabet penge mister penge ved konkurs. Krav: Kapitalselskab skal benytte A/S eller ApS (selskabsloven)
Aktieselskaber A/S
- Etablering: Minimum indskydes 400.000 kroner i virksomheden.
- Ejerne: aktionærer
- Hver aktie har en pålydende værdi
- Den samlede pålydende værdi af selskabets aktier kaldes for aktiekapital
Udbytte
Hvis selskabets forhold tillader det, vil aktionærerne modtage en del af selskabets overskud i form af udbytte
- På generalforsamlingen tages der stilling til, hvor meget der skal udbetales i udbytte
- En aktionær modtager udbytte ud fra, hvor mange aktier vedkommende har
- Hvis en aktionær har 100 aktier og selskabet udbetaler 8 kr i udbytte pr aktie, vil aktionæren modtage et udbytte på 800 kr (100 aktier gange kr. 8)
Ledelsesstruktur
- Kan efter loven vælge mellem 2 ledelsesmodeller.
- Aktionærerne ejer selskabet.
- Generelforsamling skal afholdes mindst én gang om året.
- Aktionærerne stemmer om de forslag der behandles.
- Flere aktier = større indflydelse.
Model 1:
- På generalforsamlingen vælger aktionærerne en bestyrelse på mindst 3 personer
- Hvis selskabet de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, skal der også vælges mindst 2 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, hvis medarbejderne forlanger det
- Hvis selskabet de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, skal der også vælges mindst 2 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, hvis medarbejderne forlanger det
- Bestyrelsen: Det centrale ledelsesorgan
Model 2:
- På generalforsamlingen vælger aktionærerne et tilsynsråd på mindst 3 personer
- Der kan også være medarbejderrepræsentanter i tilsynsrådet
- Tilsynsrådet har ikke nogen ledelsesopgaver
- Der skal ansættes en eller flere direktører, som skal lede aktieselskabet.
- Direktionen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse + den daglige ledelse
Fordele
- Ejerne (aktionærerne) hæfter begrænset for virksomhedens gæld
- Det er ofte lettere at skaffe ny kapital, da der er flere som vil indskyde kapital i selskabet, fordi der er begrænset hæftelse
Ulemper
- Krav om et indskud på minimum kr. 400.000
- Lov om aktieselskaber stiller en række formelle krav til selskabet, herunder at årsrapporten skal offentliggøres
- Den begrænsede hæftelse kan gøre det vanskeligere at låne penge
Anpartsselskaber ApS
- Minder på mange måder om aktieselskaber
- Ejerne: anpartshaverne
- Hæftelse: Anpartshaverne hæfter begrænset for virksomhedens gæld
- Indskud: der kræves kun et indskud på 40.000 kr
- Mange mindre håndværkere og butikker er etableret som anpartsselskaber
- Definition: Har en eller flere ejere, som tilsammen indskyder mindst 40.000 kr i selskabet. Anpartshaverne hæfter med den kapital, som står i virksomheden, men ikke med deres personlige formue (begrænset hæftelse)
Ledelsesstruktur
- Som udgangspunkt det samme som i aktieselskabet.
- Behøver ikke at have bestyrelse eller tilsynsråd.
- Tilladt blot at have én direktør
- Skal afholdes en generelforsamling
- Hvis de gennem de seneste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, så har disse mulighed for at kræve medarbejderrepræsentanter i ledelsen
Fordele
- Ejerne hæfter begrænset for virksomhedens gæld (lille økonomisk risiko)
- Det er ofte lettere at skaffe ny kapital, da der er flere, som vil indskyde kapital i selskabet, fordi der er begrænset hæftelse
- Mulighed for flere ejere at indskyde kapital
Ulemper
- Krav om indskud på minimum 40.000 kr
- Lov om anpartsselskaber stiller en række formelle krav til selskabet, herunder at årsrapporten skal offentliggøres
- Den begrænsede hæftelse kan gøre det vanskeligere at låne penge